Gå til hovedindhold

Undersøgelse af civilsamfundsengagement i Aarhus Kommune 2023

I Aarhus har vi et stærkt og vigtigt civilsamfund. Men meget tyder på, at frivilligheden de seneste år har været under forandring, og at vi derfor i fremtiden både skal tænke anderledes om frivillighed og medborgerskab, og samarbejde på nye måder.

  • Læs op

Indhold

    For at få et aktuelt billede af hvordan det står til med civilsamfundsengagementet i Aarhus, har Styregruppen for Frivillighed og Samskabelse fra Aarhus Kommune i løbet af foråret 2023 fået taget temperaturen på det aarhusianske civilsamfundsengagement. Indsigterne herfra er præsenteret i en rapport med ’Undersøgelse af civilsamfundsengagement i Aarhus Kommune 2023’, som der linkes videre til længere nede på siden.

    Med undersøgelsen ønskes der bl.a. at få belyst spørgsmål som; ”er frivilligheden i krise eller under forandring?” og ”hvad betyder det for samarbejdet mellem civilsamfundet og Aarhus Kommune?”.  

    Om undersøgelsen af civilsamfundsengagement i Aarhus Kommune

    Aarhus kommune har i samarbejde med Epinion gennemført en ny kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af Civilsamfundsengagement i Aarhus Kommune 2023. Undersøgelsen bygger dels på interviews med repræsentanter fra det aarhusianske civilsamfund, samt en spørgeskemaundersøgelse rundsendt til 10.000 borgere i Aarhus Kommune. Undersøgelsen: 

    • tager temperaturen på aarhusianernes engagement i deres by som frivillige og medborgere  
    • undersøger, hvad der har ændret sig og hvilke nye tendenser og udfordringer, der er i civilsamfundet   
    • bygger videre på tidligere målinger af civilsamfundet, medborgerskab og frivillighed i Aarhus Kommune  

    Her på frivillig-indgangen på aarhus.dk kan du se nogle af undersøgelsens hovedfund og finde rapporten med undersøgelsen, hvor der er mulighed for at dykke ned i nogle af de mange spændende tendenser, som undersøgelsen peger på. Du finder link til undersøgelsen på frivillig-indgangen herunder:

    Få indsigt i civilsamfundsengagementet i Aarhus Kommune anno 2023 her

    Via linket herunder kan du finde den pressemeddelelse, der blev sendt ud i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen af civilsamfundsengagement i Aarhus Kommune 2023:

    Se pressemeddelelse om undersøgelsen af civilsamfundsengagement i Aarhus Kommune 2023 – Aarhusianernes engagement er under forandring

    Kontakt om undersøgelsen af civilsamfundsengagement i Aarhus Kommune

    Har du spørgsmål vedrørende undersøgelsen af civilsamfundsengagement i Aarhus Kommune 2023, er du meget velkommen til at kontakte Mahad Yussuf, Konsulent for Fællessekretariatet for Frivillighed og Samskabelse, Aarhus Kommune på mail: mayus@aarhus.dk 

     

    Sidst opdateret: 23. januar 2024