Større gennemsigtighed og samskabelse omkring brugen af samarbejdsaftaler
Samarbejdsaftaler udgør et centralt redskab i Aarhus Kommunes samarbejde med civilsamfundet. I samarbejdsaftalerne skal vi sørge for at skabe de bedste rammer for, at civilsamfundet og Aarhus Kommune kan samarbejde om velfærdsopgaver og løsninger for borgerne i Aarhus.
Men i en stor kommune med mange indgange og snitflader til civilsamfundet, kan det være en udfordring for de frivillige fællesskaber at navigere og finde rundt i, hvem de skal henvende sig til med ønsket om at samarbejde. Samtidig er det svært for den enkelte afdeling i kommunen, som modtager en henvendelse med ønske om samarbejde, at danne sig overblikket over, om der er et eksisterende samarbejde i en anden afdeling, som der kan bygges videre på, eller om man med fordel kan være fælles om at indgå dialog om et nyt samarbejde og derved skabe synergier på tværs af områder. Derfor arbejder vi for at styrke gennemsigtigheden og samskabelsen omkring brugen af samarbejdsaftaler på tværs af Aarhus Kommune – til gavn for både kommune og civilsamfund.
Dette arbejder vi helt konkret med på flere måder. For at styrke samarbejdet på tværs af kommunen, arbejder vi med at skabe større gennemsigtighed omkring eksisterende samarbejdsaftaler blandt andet ved et fælles overblik over aftaler.
Foruden det indadrettede ønsker vi også at styrke forventningsafstemningen mellem kommune og civilsamfundsaktør, når der indgås samarbejdsaftale. Derfor arbejder vi på at finde en fælles rammesættende tekst i samarbejdsaftaler og en tjekliste til inspiration, når aftaler indgås.
Kontakt til Fællessekretariatet for Frivillighed og Samskabelse
Mahad Yussuf, Fællessekretariatet for Frivillighed og Samskabelse, Aarhus Kommune
Mail: mayus@aarhus.dk