Gå til hovedindhold

Forsikring af frivillige i Aarhus Kommune

I april måned vedtog Byrådet i Aarhus Kommune at oprette ulykkes- og ansvarsforsikring for borgere, der yder en frivillig indsats i kommunal sammenhæng.

  • Læs op

Indhold

    Foto: Per Bille

    Folketinget vedtog i marts 2017 en lovændring i Lov om social service med ikrafttrædelse 01.07.2017, der giver kommuner mulighed for at forsikre eller selvforsikre borgere, der udfører frivillige indsatser. Herved kan borgere, der udfører frivillige indsatser blive omfattet af den samme sikring og beskyttelse som kommunens ansatte.

    Med baggrund i lovændringen har Byrådet besluttet, at der etableres en tværgående ulykkesforsikring for frivillig indsats i Aarhus Kommune. Forsikringen etableres som selvforsikring og administreres af Forsikringsservice under Løn og Personale i Borgmesterens Afdeling.

    Det er således besluttet at:

    1. Aarhus Kommune etablerer ulykkesforsikring og ansvarsforsikring for personer, som yder en frivillig indsats i kommunal sammenhæng.
    2. Såvel ulykkesforsikringen som ansvarsforsikringen etableres som selvforsikring.
    3. Forsikringen skal omfatte alle, der yder en frivillig indsats i kommunale sammenhæng.

    Læs mere i Byrådsindstillingen.

    Sidst opdateret: 9. januar 2024