Gå til hovedindhold

Frivillig som ledig eller hvis du modtager økonomiske ydelser

Du må godt udføre frivilligt arbejde, når du modtager offentlige ydelser. Her får du en oversigt over, hvad du skal være opmærksom på.

  • Læs op

Indhold

    Der er nemlig regler for, hvilket frivilligt arbejde du må udføre og i hvilket omfang. Reglerne afhænger af, hvilken offentlig ydelse du modtager. Det har også betydning, hvilket type frivilligt arbejde, der er tale om. Derfor er det altid en god idé at tale med din a-kasse, Udbetaling Danmark og/eller Jobcenter Aarhus før du går i gang med dit frivillige arbejde. 

    Det kan have betydning for dine dagpenge, hvis du arbejder frivilligt. Det er vigtigt, at du, før du starter med frivilligt arbejde, afklarer med din a-kasse, om arbejdet har betydning for dine dagpenge.

    Visse typer af frivilligt arbejde, kan du varetage i op til 10 timer om ugen (44 timer om måneden) uden, at det har betydning for dine dagpenge.

    Du skal stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du udfører frivilligt arbejde – dvs. at du skal kunne tage almindeligt arbejde, være aktivt jobsøgende og møde op til samtaler m.v., som du bliver indkaldt til af a-kassen, jobcentret eller anden aktør. 

    Du bør altid orientere din jobkonsulent i jobcentret, hvis du ønsker at udfører frivilligt arbejde.

    Hvis du modtager efterløn, gælder der særlige regler for, hvilket slags frivilligt arbejde du må udføre.

    Derfor skal du forud for varetagelse af frivilligt arbejde afklare med din a-kasse, om arbejdet har betydning for efterlønnen.

    Visse typer af frivilligt arbejde, kan du varetage i op til 15 timer om ugen (65 timer om måneden) uden at det har betydning for din efterløn.

    Det kan have betydning for din fleksydelse, hvis du arbejder frivilligt. Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelser om fleksydelse.

    Derfor skal du forud for varetagelse af frivilligt arbejde, afklare med Udbetaling Danmark, om det frivillige arbejde har betydning for din fleksydelse.
    Visse typer af frivilligt arbejde, kan du varetage i op til 15 timer om ugen (65 timer om måneden) uden, at det har betydning for din fleksydelse.

    Som kontanthjælpsmodtager er der som udgangspunkt ingen begrænsninger for, hvad du må udføre af frivilligt arbejde.

    Din frivillige indsats må bare ikke påvirke din pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Din rådighedspligt går altid forud for det frivillige arbejde du gerne vil udføre. Det betyder, at du ikke må være mere bundet af dit frivillige arbejde, end at du umiddelbart kan starte i et lønnet arbejde. Og at det frivillige arbejde heller ikke må forhindre dig i aktivt at forsøge at finde lønnet arbejde samt i at møde op til samtaler m.v., som du bliver indkaldt til af jobcentret eller anden aktør.

    Du bør altid tale med din jobkonsulent i jobcentret, inden du går i gang med frivilligt arbejde.

    Når du får sygedagpenge, er der som udgangspunkt ingen begrænsninger for, hvad du må udføre af frivilligt arbejde.

    Du skal dog være særligt opmærksom på, at dit frivillige arbejde ikke må forsinke din helbredelse eller står i vejen for dit samarbejde med kommunen.
    Du bør altid tale med din jobkonsulent i jobcentret, inden du går i gang med frivilligt arbejde.

    Hvis du får førtidspension, er der som udgangspunkt ingen begrænsninger for, hvad du må udføre af frivilligt arbejde.

    Frivilligt arbejde ikke har betydning for hverken tilkendelse eller frakendelse af førtidspension, og du må som udgangspunkt godt varetage frivilligt arbejde, når du har fået tilkendt førtidspension.

    Dit frivillige arbejde kan dog indgå i vurderingen af, om du har forbedret din erhvervsevne. Du bør altid tale med din jobkonsulent i jobcentret, inden du går i gang med frivilligt arbejde.

    Hvis du får folkepension, er der ingen begrænsninger for, hvad du må udføre af frivilligt arbejde.

    Du må gerne arbejde frivilligt, når du deltager i et ressourceforløb. Du skal dog være opmærksom på, at dit frivillige arbejde i et vist omfang kan indgå i den løbende vurdering af din erhvervsevne

    Du bør altid tale med din jobkonsulent i jobcentret, inden du går i gang med frivilligt arbejde.

    Det kan have betydning for dit fleksløntilskud, hvis du arbejder frivilligt. Du bør derfor altid tale med din jobkonsulent i jobcentret, inden du går i gang med frivilligt arbejde.

    Hvis du er modtager ledighedsydelse, er der som udgangspunkt ingen begrænsninger for, hvad du må udføre af frivilligt arbejde.

    Dit frivillige arbejde må dog ikke påvirker din rådighed i forhold til fleksjob.

    Du bør altid tale med din jobkonsulent i jobcentret, inden du går i gang med frivilligt arbejde.

    Sidst opdateret: 18. januar 2024