Om Frivillighovedstad 2018
I 2018 var Aarhus Europæisk Frivillighovedstad. Året blev brugt til at fejre, synliggøre og anerkende de mange ildsjæle, der bruger tid og ressourcer på at være frivillig.
Titlen som Europæisk Frivillighovedstad uddeles af den europæiske organisation for frivilligcentre – European Volunteer Centre.
I 2018 har Aarhus fået tildelt titlen. Frivillighovedstadsåret skabes i samarbejde med Region Midtjylland.
Tidligere vindere tæller Barcelona, Lissabon, London og sidste år den irske by Sligo.
Aarhus vil fejre og anerkende de frivillige
Europæisk Frivillighovedstad Aarhus 2018 fokuserer især på tre spor:
- At fejre og anerkende de frivilliges indsats - blandt andet gennem events og aktiviteter
- At afprøve nye veje til velfærd gennem frivillighed, medborgerskab og samskabelse
- #delditfællesskab - synliggørelse af frivillighed og fællesskaber på vores digitale platforme
Målet er, at det skal være sjovt, nemt og tilgængeligt at være frivillig og dette forfølges gennem et fokus på fire grundværdier. De er:
Arv - Mangfoldighed - Social inklusion - Samarbejde