Gå til hovedindhold

Et stærkt projekt: Leg på plejehjem

Ophøj aktivisten og del forståelsen af, at man selv kan gøre noget som borger.

  • Læs op

Indhold



    Esra Alici Pedersen er på barsel og ofte går hun med barnevognen forbi et plejehjem i Valby – det er stort, nyt og flot, men tomt. Hun funderer over, hvad der gemmer sig derinde bag murstenene og glasfacaden og får lyst til at gå derind – men hvordan gør man egentlig det? Er der et bestemt tidsrum, man kan gå ind på et plejehjem? Ringer man på? Og hvem lukker én ind?

    Det viser sig, at døren er åben – og det er den i mere end én forstand. Esra bliver straks mødt af en imødekommende ansat, som viser sig at være forstanderen. Esra fortæller om en idé, der har spiret i hende: Når mange på barsel mangler social kontakt i hverdagen, når de i forvejen opsøger legestuer, når mange småbørn vokser op uden regelmæssig kontakt med ældre, når mange ældre også føler sig ensomme, og når mange plejehjem og lokalcentre faktisk har rigtig gode faciliteter – var det så ikke en tanke at etablere legestuer på plejehjem?

    Og sådan bliver ”leg på plejehjem” etableret. Der bliver indkøbt puslebord, sponsoreret legetøj og fundet midler til en rytmiklærer. Der bliver danset, smilet og leget på tværs af generationer. Esra beretter, at selv de ældste beboere, der er svært demente, husker børnenes navne.

    Efterfølgende flytter Esra til Aarhus. Her bliver hun kontaktet af en oplevelsesmedarbejder fra Sundhed og Omsorg, som har hørt om projektet, og hurtigt starter de et samarbejde op i Aarhus.

    Bedste råd: Ophøj aktivisten og del derved forståelsen af, at man selv kan gøre noget som borger.

    Sidst opdateret: 4. januar 2024