Gå til hovedindhold

Social Sundhed

I Social Sundhed – brobyggere i sundhedsvæsenet arbejder vi for at øge den sociale lighed i sundhed.

  • Læs op

Indhold

    I Social Sundhed – brobyggere i sundhedsvæsenet arbejder vi for at øge den sociale lighed i sundhed. Det gør vi med to tidsperspektiver for øje.

    På kort sigt ledsager og støtter vi dagligt mennesker, der på hver deres måde har svært ved at benytte og få gavn af kontakten med vores fælles sundhedsvæsen.

    På længere sigt øger vi den sociale lighed i sundhed nedefra og op gennem sundhedsvæsenet. Vores frivillige brobyggere er alle sundhedsfaglige studerende – og dermed fremtidens sundhedsprofessionelle. De tilegner sig erfaringer i at kommunikere og være sammen med sårbare og udsatte menneske og de opnår viden og indsigt i de forhold og barrierer, der skaber og vedligeholder uligheden. Vi tror på, at de dermed bliver bedre sundhedsprofessionelle og kan være med til at skabe en forandring i sundhedsvæsenet, der kommer nedefra.

    Gensidig læring mellem borger og brobygger er altså et bærende princip i organisationen.

    Social Sundheds arbejde er orienteret mod at styrke det universelle etablerede sundhedstilbud. Vi arbejder ikke parallelt med dette men i forlængelse heraf med det formål, at alle får en lige adgang til sundhed.

    Læs mere om Social Sundhed her. 

    Sidst opdateret: 3. oktober 2023