Gå til hovedindhold

BRØNDERSLEV FORFATTERSKOLE

Brønderslev Forfatterskole har i over 15 år udviklet unge med litteraturtalenter fra hele Danmark.

  • Læs op

Indhold

    Brønderslev Forfatterskole har i over 15 år udviklet unge med litteraturtalenter fra hele Danmark. Med sin base i Brønderslev har det sikret et decentralt fokus på, at unge kan samles om samme talent og udvikle det i trykke og sikre rammer. Det betyder, at Brønderslev har en central placering i  litteraturtalenters udvikling og tilknytning til det litterære miljø. Mange tidligere elever klarer sig rigtig godt, både som forfattere, poetry slammere og litterære undergenre. Mange har også taget deres talent for den gode historie og udfordret den i andre genre som film, teater eller udfolder sig gennem kronikker, essays og er aktiv i debatten. Det handler om at være fællesskabende i vores tilgang.

    På Brønderslev Forfatterskole er det underviserne, som sætter holdene, hvilket betyder, at eleverne også føler sig ekstra forpligtiget, fordi netop deres underviser har set og valgt dem. Det betyder, at der bliver et autentisk miljø, hvor der er forbilleder at spejle sig i både på det kunstneriske men også på det fagfaglige og tekniske niveau.

    Vi vil styrke de miljøer og den kultur, der fremmer talentudvikling, og vi vil sikre stærke fødekæder, så flere får mulighed for at udfolde deres litteraturtalenter. Vi skal derfor også bidrage til at sikre, at unge talenter har en tilknytning til de relevante professionelle miljøer.

    Brønderslev Forfatterskole er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, Brønderslev Kommune og KulturKANten.

    Læs mere om Brønderslev Forfatterskole her. 

    Sidst opdateret: 3. oktober 2023