Læseforeningen
Læseforeningen vil fremme den skønlitterære læsning overalt i samfundet.
Læseforeningen er en almennyttig forening stiftet under Vild med Ord-festivalen på den Internationale Bogdag d. 23. april 2010.
Vi arbejder for at fremme den skønlitterære læsning overalt i samfundet og for at inddrage enhver uanset baggrund i stærke, læsende fællesskaber. For at nå dette mål uddanner vi læseguides i metoden guidet fælleslæsning og opretter læsegrupper. Siden 2010 har Læseforeningen drevet et frivilligt båret initiativ “Læsning som social inklusion” støttet af socialministeriets PUF bevilling.
Vi samarbejder med Aarhus Universitet, med Region Midtjylland, med København, Middelfart, Assens og Randers kommuner, samt andre foreninger og interesseorganisationer for at fremme den litterære læsnings sag og skabe stadig flere læsende fællesskaber.