Gå til hovedindhold

Mere end 200 samarbejdspartnere er klar til Folkets Møde

Folkets Møde, som løber af stablen i weekenden, bliver skabt i samarbejde med flere end 200 foreninger, organisationer og samarbejdspartnere, som alle er med til at fejre og anerkende frivillige fællesskaber og debattere frivillighed.

  • Læs op

Indhold

    Foreningerne stiller op med alt fra netværkssparring og fælleslæsning til gadeidræt, og byder alle velkomne til en weekend i frivillighedens og fællesskabets tegn. Der er opbakning fra hele landet, med samarbejdspartnere der stammer fra blandt andet Ringkøbing, København K og Odense. Tilmed er der en bred pallette af fokusområder repræsenteret heriblandt idrætsforeninger, madklubber og frivilligt socialt arbejde.

    Se det trykte program

    Henover weekenden vil 48 debattører være med til at sætte dagsordenen på Aarhus Rådhus, i FO-byen og på Folkestedet. DGI Østjylland kommer med Move For Life på Frederiks Allé, hvor over 30 foreninger stiller op med forskellige aktiviteter. Lørdag er der mere end 25 stande til Ildsjælefestival i Ridehuset, som søndag huser Kulturbazar, der er et oplevelsesrigt kulturmøde mellem flygtninge og aarhusianere. Åparken bliver lørdag d. 22. september fyldt op med over 50 aktiviteter for børn fra mange forskellige foreninger.

    Alt i alt indeholder weekendens program 70 arrangementer, så der er noget for alle, når vi samles om fællesskabet til Folkets Møde.

     

    Sidst opdateret: 16. januar 2024