Kom med til stort frivilligmarked på Godsbanen den 24. maj
Frivilligcenter Aarhus, Frivilligcenter for Seniorer og Frivilligrådet har arrangeret et brag af en inspirationsmesse i samarbejde med Aarhus Kommune og Frivillighovedstaden 2018.
Er du nysgerrig på det frivillige arbejde i Aarhus, så kom og kig på Godsbanen den 24. maj fra klokken 13-18. Frivilligcenter Aarhus, Frivilligcenter for Seniorer og Frivilligrådet har arrangeret et brag af en inspirationsmesse i samarbejde med Aarhus Kommune og Frivillighovedstaden 2018.
Du kan høre om det frivillige arbejde hos mere end 60 frivillige foreninger, Rikke Nielsen - tidligere håndboldlandsholdspiller fortæller om Lykkeliga, der vil være spændende oplæg og debatter og komiker Sebastian Dorset vil guide os igennem dagen.
Du kan møde:
- Folkekirkens familiestøtte
- Følgeven
- Seniorer uden grænser
- Skoleonkler og dagtilbudstanter
- Red Barnet Ungdom
- Venligboerne
- Glæden
og 60+ andre foreninger.
Du debatterer med:
- 1. viceborgmester Camilla Fabricius, samspil mellem frivillige og det offentlige
- Stine Kristensen, Aarhus 2017 ”Frivillighed for Alle” om frivillig-venner
- Michael Fehsenfeld PhD-studerende, samspil med frivillige
- Poul Erik Tindbæk, der har skabt ”skoleonkler- og tanter” på Højvangskolen
...og mange flere.
Der vil desuden være musik og frisk fællesskabssuppe.
Læs mere om dagens program her