Gå til hovedindhold

Folkets Møde 21.-23. september

Vi fejrer, anerkender og debatterer frivillighed i hele Aarhus og Region Midtjylland.

  • Læs op

Indhold

    Den 21.-23. september inviterer Europæisk Frivillighovedstad Aarhus 2018 i samarbejde med en lang række partnere til Folkets Møde – en levende mødeplads for frivillige fællesskaber, organisationer, forskere, virksomheder og politikere.

    Sammen med et bredt og mangfoldigt udsnit af den danske befolkning og internationale besøgende skal vi fejre, debattere og dele de mange fællesskaber, der gør en forskel. Alle er velkomne, og ambitionen er, at omkring 20.000 mennesker deltager henover weekenden.

    Under Folkets Møde er Aarhus midtby rammen. Deltagerne kan glæde sig til at få ny viden gennem spændende workshops og debatter.

    Herudover vil der være en række centrale scener og mødesteder, hvor folkelige events som fx optrædener og happenings, foredrag, spejderlejr i midtbyen, VIF-område (Very Important Frivillige) og meget andet skaber en stemning af fest og fællesskab.

    Læs mere om Folkets Møde

    Sidst opdateret: 14. december 2023