Jonas Lundquist - frivillig i Studenterhus Aarhus
"Vores fællesskab er noget særligt fordi vi er en masse ligestillede, som stadig har en stor diversitet imellem os."
Jonas Lundquist, 24 år gammel, frivillig i Studenterhus Aarhus.
Vores fællesskab er noget særligt fordi vi er en masse ligestillede, som stadig har en stor diversitet imellem os. Vi er et hus primært for de studerende, men også for andre unge mennesker i byen. Der er en masse som binder os sammen på kryds og tværs af studieretninger og fagligheder.
"Jeg blev frivillig fordi en veninde spurgte om ikke jeg havde lyst til at være med, så det gjorde jeg, fordi jeg syntes, at jeg manglede et socialt fællesskab og jeg manglede også et sted, hvor jeg kunne prøve mig selv af og møde en masse nye mennesker."
"Jeg har de forventninger til frivillighedsåret, at der bliver sat rigtig meget fokus på frivillighed generelt, for det er rigtigt vigtigt for den sammenhængskraft, vi har i samfundet. Om det så er frivillighed, som har en mere social karakter, hvor vi hjælper hinanden eller om det er et sted som Studenterhuset, hvor vi skal komme hinanden ved og lære hinanden at kende. Så det med at der kommer fokus på, at der er en masse mennesker, som gør et kæmpestort arbejde – det synes jeg er rigtig vigtigt."
Læs mere på Studenterhus Aarhus' hjemmeside.
Af Tanja Kirk