Events, turisme og kultur
Ryan arbejder frivilligt i Den Gamle By. Mød Ryan og find inspiration til, hvor du kan være med til at gøre Aarhus til en spændende by at bo i.
Eksempler på steder du kan være med som frivillig på området
Aarhus har et rigt og mangfoldigt kulturliv. Derfor er der flere muligheder for at engagere sig frivilligt. Her kan du f.eks. være med som frivillig:
- Rethinker hos VisitAarhus
- Bliv velkomstvært, frivillig statist for Det Kongelige Teater, frivillig ved sportsbegivenheder og meget mere.
- Aarhus Stadsarkiv
- Vær med til at bevare byens historie.
- Northside
- Bliv frivillig til Northside i en af festivalens madboder eller barer.
- Grimfest
- Bliv frivillig i en bar, som rummer, skralde "napper", scenehjælp, hegnsikkerhed, i køkkenet eller ved indgangen til Grimfest.
- Aarhus Festuge
- Bliv frivillig indenfor information, billetsalg, bespisning, workshops, afvikling, oprydning og meget mere til Aarhus Festuge.
- Den Gamle By
- Bliv frivillig som vært/værtinde i gårdhaven eller ved museumsrestauranten. Bliv frivillig i telefoncentralen
Find informationer om aktuelle og tilbagevendende events i Aarhus
Til at finde inspiration til hvor du kan undersøge mulighederne for at være med som frivillig på området, kan du besøge Aarhus Events' side og finde informationer om tilbagevendende events i Aarhus. Du kan også tage et kig på AarhusGuiden, hvor du kan dykke ned i forskellige oplevelser og events, der løbende bliver annonceret.
- Find tilbagevendende events på Aarhus Events' side
- Se aktuelle arrangementer i AarhusGuidens kalender
Ryan er frivillig i kulturlivet
Én af de frivillige i kulturlivet er Ryan Bendesen. Han engagerer sig som brygger i Den Gamle By. Han fortæller:
Det giver et afbræk i hverdagen at komme herind og dyrke sin hobby med ligesindede og fortælle andre om det, jeg synes er spændende.
Han fortæller desuden, at bryggerne har det sjovt sammen og får lov at fortælle lidt historier til gæsterne. Det gør det sjovt at være frivillig i Den Gamle By:
"Jeg var med i danske ølentusiaster og så blev jeg spurgt om jeg ville være med, da Den Gamle By ville lave et bryghus med rigtige bryggere i. Jeg kunne ikke stå for chancen for selv at få lov at brygge øl. I starten var det ølbrygningen, som trak, men med årene er det de gode snakke med gæsterne. Det er det der har ændret sig igennem tiden for mig.”