Gå til hovedindhold

Aarhus Festuge

Festugen underholder, overrasker og udfordrer med et omfattende program, der dækker alle tænkelige kunstneriske og kulturelle genrer.

  • Læs op

Indhold

    Når sensommeren lander i Aarhus den sidste weekend i august og ti dage frem, opstår der en helt særlig stemning. Her summer byen af liv og ethvert gadehjørne fyldes med festglade mennesker: Det er Aarhus Festuge.

    Festugen underholder, overrasker og udfordrer med et omfattende program, der dækker alle tænkelige kunstneriske og kulturelle genrer. Nytænkende kunst- og kulturoplevelser fra ind- og udland finder sted side om side med gratis koncerter og events, som byens vækstlag står bag - for ikke at glemme de mange musiktelte, der traditionen tro byder indenfor til fest og musik, som vi alle kan synge med på.

    Aarhus Festuge er en af Nordens største og ældste kulturfestivaler. En vigtig del af Aarhus Festuges DNA er de utallige og ofte gratis koncerter, byrumsinstallationer, teater- og danseforestillinger, street food og familieaktiviteter, som finder sted i byens rum hele den forlængede, festlige uge.

    Læs mere på Festugens hjemmeside

     

    Sidst opdateret: 11. januar 2024