Gå til hovedindhold

Jesper Nygård

Adm. direktør for Realdania.

  • Læs op

Indhold



    Jesper Nygård er adm. direktør i Realdania, der er en fondslignende filantropisk forening med medlemsdemokrati. Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan gratis være medlem af foreningen. Ved udgangen af oktober 2017 havde foreningen knap 149.000 medlemmer.

    Realdania støtter projekter, der skal øge livskvaliteten gennem det byggede miljø ved at bevare og udvikle det liv, der leves i og mellem husene i hele Danmark. Arbejdet i foreningen sker problemdrevet, hvilket giver mulighed for at agere som forandringsagent – som katalysator – og bidrage til løsning af samfundets mere strukturelle problemstillinger.

    Kort sagt, i Realdania tror man på, at sammen kan vi noget, vi ikke kan hver for sig. Realdania har siden år 2000 bidraget med mere end 17 mia. kr. og har en egenkapital på godt 22 mia. kr.

    Hør Jesper fortælle om sit bud på, hvordan Aarhus bliver verdens bedste by at være frivillig i her 


    Sidst opdateret: 21. december 2023