Vælg Nyheder

Samskabelse af natur- og eventområdet Eskelunden

Torsdag d. 10. september inviterede Teknik og Miljø til den første af fire planlagte naboture i Eskelunden-området, som bliver byens nye grønne, rekreative område og samtidig det nye eventsted for bl.a. NorthSide. Naboturen – som bød på en spændende gennemgang af planerne for området og gode input til det videre arbejde fra deltagerne – er et af flere gode eksempler på, hvordan udviklingen af Eskelunden-området inddrager både borgere og mange forskellige samarbejdspartnere.

Unge udvikler fremtidens digitale service

Ti unge på 16-17 år blev i starten af året ansat i Borgerservice for at arbejde med unges digitale kløft til det offentlige. De unge blev ansat ud fra kriterier om repræsentativitet i køn og uddannelse og et generelt sigte på mangfoldighed. Hvorfor det? Fordi fremtidens digitale services skal målrettes og udvikles af brugerne selv, hvis de skal være tilgængelige og føles relevante. Samtidig var det en måde at styrke unges viden om digitalt medborgerskab og afprøve et mere demokratisk udviklingsformat.